Min lille rose, du var der, jeg fandt dig. Jeg så dig, der i mørket, gemt lidt væk blandt vildt krat. Du lyste i mørket og jeg så din insisteren i øjenkrogen, da du fangede mit blik. Du fortalte mig at jeg skulle komme hen til dig og jeg banede mig vej på bare tæer. Undervejs måtte jeg fjerne et tjørneblad, der borede sig op i min fod, men jeg vidste, jeg måtte hen til dig.
Da jeg nåede dig, blev jeg forundret over din styrke og din sårbarhed. Jeg kærtegnede dig blidt for ikke at støde dine rosenblade. Da jeg indåndede dig, besvimede jeg i en sødmefuld rus af livets duft.
Se også haiku: Min lille rose – Haiku