Jeg var til international modersmålsdag i går mandag d. 21. februar 2022, arrangeret af Dansk Pen og Dansk Oversætterforfund og det foregik i Dansk Forfatterforening.
Det, der især fik mig til at gå til debatoplægget, var flg. citat:
”Sprogene er en ressource og en gevinst for det danske samfund. Erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk. Men sprogene lever i skyggen.”
Lad os få sprogene ud i lyset – mine refleksioner
Nogle gange oplever jeg, at jeg har så meget på hjertet, så meget på sinde, så mange idéer, så mange følelser, så meget jeg brænder for, som jeg har svært ved at udtrykke og det hele sker inden i mig. Når jeg forsøger at udtrykke mig, så ser jeg dem, der står overfor mig, har hovedet lidt på skrå og et lidt spørgende udtryk i ansigtet, hvis jeg er heldig eller også smiler de bare og siger ”ja” til mine idéer.
Det er hvad jeg af og til oplever og jeg er født og opvokset i Danmark, jeg har dansk, som modersmål og mine forfædre har været danske, så længe mine forældre kan huske tilbage. Jeg burde ikke have svært ved det danske sprog. Tænk så hvor svært det må være at være kunstner ud i ord i Danmark, men ikke have dansk, som modersmål eller tænk bare at være menneske med dansk som andetsprog og noget på hjertet eller menneskebarn, der er nye i al sprog og kommunikation- det er tankevækkende.
Jeg læste engang en tekst på spansk, altså jeg kan overhovedet ikke spansk, men der var et enkelt lille billede til teksten, så jeg blev sporet ind på emnet, hvad teksten kunne handle om. Med emnet i baghovedet, læste jeg teksten igen og jeg opdagede nu ord, som jeg genkendte fra tysk og fra engelsk og der var sågar et ord, der var næsten magen til på dansk, men det så jeg først, da jeg kendte emnet. Da jeg først havde genkendt de ord, gik det op for mig at teksten handlede om noget, jeg havde erfaring med fra tidligere og så opdagede jeg yderligere et par genkendelige ord, der mindede om tyrkisk, som nogle børn engang havde lært mig. Jeg forstod pludselig i grove træk, hvad teksten handlede om, jeg var ikke uvidende, jeg kunne følge med i diskussionen og jeg kunne bidrage, mine bidrag var værdifulde.
Tænk, hvis det var en ret for alle at bruge alle modaliteter, alle de sprogkundskaber vi har, til at kunne forstå og til at kunne bidrage. Tænk hvis børnene i alle daginstitutioner og skoler, kunne få lov til at lege med sprogene og være de eksperter, de er på forskellige sprog, udnytte sprogene, tale om sprogene i alle fagene, hvor ville det være berigende for os alle – hvor ville vi være rige og værdifulde alle sammen – lad os få sprogene ud i lyset og fejre mangfoldigheden – vi har alle noget på hjertet.